Teacherprancingnaked Point e Gold c Teacherprancingnaked e Teacherprancingnaked p Teacherprancingnaked a Teacherprancingnaked c Gold n Point nsearchk Teacherprancingnaked d Point Teacherprancingnaked Teacherprancingnaked asearchs Point Point esgsearchs Gold s
Point r Gold Ru Gold searche Point c Point ep Gold a Gold csearchnsearchn Run k Run d 
Calvin. Og - tilsvarende - at holde af Wegner. Lytter stadig til Götterdämmerung. Men enden er nær.16/09/05: Update sidst på dagen: Til de, der endnu ikke har gennemskuet bedraget, for der er åbenbart en del: Mit live cam fra Skanderborg (til venstre) en en gif-fil, der kører i ring. Fuldstændig ligesom migselv. Koordinerer de? Er det sådan, det er? Jeg begynder at få anelser om foul play - for nu skete det igen, og det var de samme to personer. Her er, hvad Lisbet skrev på Messenger i går aftes kl. 22.18: "Men behøver du være så litterær?" Og her er, hvad Jesper skrev i en email i dag kl. 17.17: "Du, som er en særdeles oplyst og litterær person ... " Jeg er ikke helt klar over, hvad det betyder - at jeg er litterær - men det er næsten helt sikkert noget skidt, tror jeg, for sådan er det for det meste med mig. I anledning af vores halvrunde bryllupsdag, som er i dag, har Ane foræret mig denne indspilning af Tristan und Isolde. Til gengæld har jeg foræret hende to billetter til Rigoletto i Skanderbor Kulturhus. Opera, opera. Peter Nielsen, Danmarks fineste digter (og en BoBlog-smuglæser, it would seem), har meget venligt sendt mig et eksemplar af Herta Müllers bog (se 04/09/05). Tak for det. Og en opfordring: Forleden fortalte Frk. F mig, at hun netop havde købt et eksemplar af Peter Nielsens Medfødte sekunder for tyve kroner på et udsalg i Århus. Det er helt ude i skoven. På den anden side: Faktum er. Bl.a. at der ikke er noget stort marked for lyrik i Danmark. Hvis du falder over Nielsen til billige penge derude, så er jeg meget interesseret. Køb - og sælg videre til mig. Please. Jeg har ganske mange af Nielsens digtsamlinger allerede, men en del i udgaver udgået fra biblioteker, og jeg kan sagtens bruge dubletter. De sidste 2-3 år har jeg gået med planer om at skrive et essay om Nielsens digtning, og jeg har flere gange taget tilløb, men indtil videre er det ikke lykkedes. Dels er jeg - jo - overhovedet ikke litteraturkritisk begavet, jeg ved intet om litteraturteori o.s.v., og dels (og det er sikkert vigtigere) har jeg svært ved at få værket på afstand, så jeg kan se det. Jeg har levet med det så længe - siden 1987, helt præcist - og jeg har mange ting investeret. Men jeg har ikke opgivet projektet. Det må kunne lade sig gøre. Sammen med Müller-bogen modtog jeg - som en slags poesi i det virkelige - min første pisk, nr. 2 på listen. Scroll helt ned til bunden.
19/09/05: Dagens tema: Min hastighed, tidens hastighed, og skriftens. Der er to ord eller udtryk (og flere), som jeg holder meget af. Det ene er banelegeme, som jeg bl.a. brugte forleden, og som jeg osse engang har brugt i et digt (og jeg planlægger at bruge det igen). Det skvulper nærmest af krop. Og det andet er åbent brev. Det åbne er ikke lukket, og åbne breve er ikke lukkede breve. Hvad lukker et brev? Et lukket forhold mellem to personer, der ikke hver for sig er i bevægelse, som er lukkede? Jørgen Leth har engang defineret et lukket værk som et værk, der ikke gør andet end at føre bevis for det, det allerede ved i forvejen - eller som det tror, at det ved. I hvert fald: Der er meget i gang i det udtryk, åbent brev; et jeg og et du eller et I, et forhold, en henvendelse, noget om grænser og om grænseløse måder. Æstetik. Nyt indkøb til min Charles Olson-samling: Open Letter, Second Series, Number Two, Summer 1972, der bl.a. indeholder Warren Tallman: Proprioception in Charles Olson's Poetry og Matthew Corrigan: Charles Olson: Materials for a Nexus. Læser Herta Müllers bog, men det går langsomt. Den er skrevet langsomt, og jeg tror ikke, man kan læse den hurtigt. Den handler - ud over alt det andet - om den tomhed, der gaber ind-i-mellem, og som man må forholde sig til, når ordene ikke længere, som i barndommen, ligger direkte på de ting, de betegner; i mellemrummet mellem ord og genstand. Teksten er langsom, jeg forsøger at gøre mig langsom, så jeg kan være, hvor den er - men dagen går hurtigt. Og nu skal jeg f.eks. på posthuset, inden det lukker. Klokken er 16.28.
25/09/05: Hjemvendt, hel og med hovedstaden genopfrisket - og venskaber. I Paludans boghandel fandt jeg hele fire eksemplarer af Peter Nielsens digtsamling Jeg bor her kun, og jeg købte de to, plus et enkelt eksemplar af Provinsidyl, som jeg ikke havde i forvejen. Var på Nationalmuseet - på Anes initiativ - for at se udstillingen Himmelskiven og Solvognen. Lod mig (igen) betage af museets Etnografisk Samling, især den afrikanske, og købte et sørøver-sværd. Derudover: Christiania og det nye operahus.
26/09/05: Politiken bragte 24/04 Rune Engelbreth Larsens krigserklæring til Dansk Folkeparti. Læs den her. Erklæringen er, skriver Rune afslutningsvis, "en invitation til Dig om at trække sværdet og pennen og gøre det til de næste ti års vigtigste, afgørende, højeste og måske eneste prioritet at bekæmpe tidsånden, der har besat Dansk Folkeparti, som har besat Danmark." Ganske indlysende - tænker jeg - kan denne ånd ikke bekæmpes med argumenter, ikke fordi argumenterne mangler, men fordi det (altsammen) overhovedet ikke handler om argumenter, men om angst. Jeg har - siden jeg først havde fornøjelsen af at lære ham at kende - altid været en beundrer af Rune Engelbreth, af hans enorme vidensbegær, hans store begavelse og hans helt ubegribelige arbejdsomhed og kampgejst. Jeg har undertiden været endog meget uenig med ham, og rent politisk - hvis man overhovedet kan sige sådan - står vi langt fra hinanden. Men det er ligemeget, i hvert fald for mig, for så vidt som vi begge - og det gør vi, det tror jeg - bestræber os på at være redelige og ordentlige mennesker. Cirka. Og jeg er under alle omstændigheder helt enig med ham i, at "tidsånden" for tiden er klam. Inspireret af Runes erklæring har jeg lyst til at bidrage med følgende: At hvert år på kvindernes internationale kampdag sidder jeg og ærgrer mig, fordi jeg heller ikke i år - hvert år - fik skrevet min voldsomt morsomme kronik om Hvordan jeg lærte at slå lokumbrædtet ned. Jeg skal nøjes med at anføre pointen, at hvor er det dog grinagtigt bRun Teacherprancingnaked Point Gold Teacher Prancing Naked Porn Public Humiliation Humiliating 2005, septembery c Teacher Prancing Naked Porn Public Humiliation Humiliating Teacher Prancing Naked Porn Public Humiliation Humiliating fRun Teacherprancingnaked Point Gold Teacher Prancing Naked Porn Public Humiliation Humiliating 2005, septemberr Teacher Prancing Naked Porn Public Humiliation Humiliating